Agent governance med Microsoft Agent 365

Overblik, adgangsstyring og kontrol med jeres AI-agenter. Vi hjælper med adminsitration, politikker og generel opfølgning herunder Microsoft Agent 365 og Power Platforms governance. Primært til virksomheder som mangler egne specialister eller vil supplere med spidskompetencer.
Det hjælper vi med

Når virksomheder begynder at bygge og tage AI-agenter i brug, er det let at miste overblikket: Hvilke agenter findes, hvem ejer dem, og hvad har de adgang til? Microsoft Agent 365 er Microsofts kontrolplan for AI-agenter, hvor man kan observere, styre og sikre agenter. Har I ikke specialisterne internt, eller vil I supplere dem, hjælper vi med at få det sat op og drevet.

Hvem er det til?

  • Virksomheder uden specialister i agenter og Microsoft 365-administration internt, som vil have kontrol, før agenterne spreder sig.
  • Virksomheder med egne udviklere eller it-afdeling, der vil supplere med spidskompetence inden for governance, adgang og livscyklus.

Hvad vi hjælper med:

  • Overblik og ejerskab: Vi skaber overblik over, hvilke agenter der findes, og sikrer, at hver agent har en ejer. Microsofts register viser blandt andet agenter uden ejer og agenter, der er oprettet uden for Agent 365.
  • Adgang og identitet: Vi sætter regler for, hvad en agent har adgang til, med udgangspunkt i Microsoft Entra.
  • Livscyklus: Vi definerer en proces for, hvordan en agent godkendes til produktion, og hvordan den senere ændres eller lukkes ned.
  • Deling og datapolitikker: Vi begrænser, hvem der kan dele agenter, og bruger datapolitikker i Power Platform admin center til at styre, hvilke kanaler og kilder agenter må bruge. Læs om Copilot Studio security and governance.
  • Forbrug: Vi følger agenters forbrug og sætter lofter for Copilot-kreditter, så omkostninger ikke løber løbsk.
  • Udrulning: Agenter kan ligge i løsninger sammen med apps og flows og udrulles gennem miljøer og pipelines. Se drift af Power Platform.

Overblik og kontrol med jeres agenter

Hvad Microsoft Agent 365 giver

Ifølge Microsoft bygger Agent 365 på fem områder:

  • Register: en samlet oversigt over agenter i organisationen, også dem bygget i Copilot Studio og Foundry, og agenter, som administratorer ikke kender til, med oplysninger om ejerskab.
  • Adgangsstyring: adgang via Microsoft Entra med rollebaseret og attributbaseret styring og risikobaseret Conditional Access.
  • Visualisering: overblik over forbindelser mellem agenter, personer og data og overvågning af agenters adfærd.
  • Interoperabilitet: adgang for agenter til Microsoft 365-apps og organisationens data.
  • Sikkerhed: beskyttelse mod trusler med Microsoft Defender og kontrol af data og compliance med Microsoft Purview.

Ikke nødvendigvis. Microsoft Agent 365 licenseres pr. bruger. Microsoft angiver, at det kan købes som selvstændigt abonnement til egnede Microsoft 365-abonnementer og er inkluderet i Microsoft 365 E7. Copilot Studio og Power Platform admin center har desuden egne kontroller til deling, datapolitikker og forbrug. Vi hjælper med at vurdere, hvad der passer til jeres behov, og tjekker aktuelle priser og licenskrav hos Microsoft, før I beslutter noget.

Med eller uden aftale. Governance af agenter kan tilknyttes en serviceaftale med garanteret svartid, en fast kontaktperson og garanti på udvalgte agenter. Uden aftale hjælper vi på løbende regning via vores servicedesk. Serviceaftalen kan nemt opsiges – hvis man tegner den.

Hvad er Microsoft Agent 365?
Det er Microsofts kontrolplan for AI-agenter med et register over agenter, adgangsstyring via Microsoft Entra og sikkerhed via Microsoft Defender og Purview.

Skal vi have Agent 365 for at styre agenter?
Ikke nødvendigvis. Copilot Studio har egne governance-kontroller i Power Platform admin center. Agent 365 giver et samlet register og en kontrolplan oven på. Hvad der er rigtigt for jer, afhænger af, hvor mange agenter I har, og hvor kritiske de er.

Hvad koster Agent 365?
Prisen fastsætter Microsoft og kan ændre sig. Se Microsofts side om Agent 365, eller kontakt os.

Behøver I Agent 365?

Agent governance

Har I styr på jeres agenter?

Services

Vi hjælper med at få overblik, adgangsstyring og kontrol på plads for jeres AI-agenter, med Microsoft Agent 365 og Power Platforms egne kontroller. Har I egne specialister, supplerer vi med spidskompetence, hvor det er nødvendigt.

Om Bluedock

Microsoft 365 og Azure specialister

Vi er et mindre konsulenthus specialiseret i at levere tekniske løsninger baseret på Microsoft’s platforme. Vi leverer løsninger baseret på SharePoint, Power Apps, Power Automate, samt Copilot og Azure Foundry. Vi leverer også custom integrationer og udvikling med hjælp fra de seneste AI-modeller