SharePoint intranet løsning til danske virksomheder

Få et Sharepoint Intranet bygget med +10 års konsulent erfaring, som udnytter de standard muligheder i SharePoint du allerede betaler for. Ingen licens eller abonnement. Altid på fast pris uden overraskelser.
SharePoint Intranet
Funktioner

Et moderne standard Intranet baseret på SharePoint

Vi har over 15 års erfaring med at bygge SharePoint intranet løsninger til både store internationale og små lokale virksomheder. Det gør os til en af de mest erfarne SharePoint-leverandører i Danmark — og løsningen bygger på standardfunktioner, I allerede betaler for gennem Microsoft 365.

Herunder kan du se, hvad standardpakken indeholder, hvad en intranetløsning koster, og 29 eksempler fra danske virksomheder.

Branding og struktur

  • Branding med kundens logo og farver
  • Mega menu
  • Side skabeloner til nyheder, personalehåndbog og standard indholdssider
  • Forside design
  • Emne forsider

Medarbejdere

  • Telefonbog
  • Organisationsdiagram
  • Personalehåndbog
  • Søgning

AI

  • Chatbot / virtuel Intranet assistent
  • FAQ (AI genereret)

Øvrige funktioner

  • Nyhedsmodul inkl. målretning
  • Kampagnemodul (slider)
  • Håndbøger (indholdsområder for særlige emner)
  • Søgning
  • Genveje med målretning
  • Adgang fra Teams
  • Mobil adgang
  • Eventkalender med tilmelding
  • Likes og kommentarer
  • Social feed
  • Drift status / advarsler
  • Dokument center
  • Video og billedgalleri
  • Call to action

Vi opfinder ikke den dybe tallerken

Vi er godt klar over, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Før vi indleder samarbejdet, vil vi grundigt gennemgå de forskellige muligheder og demonstrere, hvordan andre virksomheder bruger SharePoint Online til deres SharePoint Intranet. Med mere end 100 intranetløsninger, som vi har erfaring med, er vi sikre på, at vi kan finde eksempler, der passer til jeres specifikke behov og ønsker. Disse eksempler kan komme fra en bred vifte af virksomheder, herunder Pandora, Den Gamle By, Newsec, Kereby, Forenede Service og mange flere.

Før I beslutter jer for at vælge os som leverandør, vil vi give jer en fuldstændig visuel præsentation af, hvad I får, og hvad det samlede beløb vil være – på den måde sørger vi for, at I ikke får nogen ubehagelige overraskelser. 

Vi leverer en løsning, hvor vi udnytter SharePoint standard moduler, som vores kunder allerede betaler for. Vores SharePoint Intranet løsning kræver ingen licens eller support aftale, og I kan selv videreudvikle på den med egne ressourcer.

Med en SharePoint Intranet løsning fra Blue Dock vil I selv kunne bestemme om løsningen skal være simpel eller mere kompleks og vi vil rådgive jer fra start til slut med udgangspunkt i jeres organisations konkrete behov. På den måde sikre vi at det nye SharePoint Intranet passer til jeres organisation og ikke bliver for dyrt at udvikle og vedligeholde efterfølgende.

Da vi basere os på standard SharePoint vil I også kunne drage fordel af alle integrationsmulighederne i Microsoft 365, og den løbende udvikling af platformen. Hvis vores kunder har ønsker til avanceret funktionalitet, som ikke kan løses med standard moduler, så udvikler vi disse med brug af SPFx frameworket fra Microsoft med overholdelse af alle best practices.

Vi leverer også professionelle designs til vores SharePoint løsninger, der går udover standard, hvis man har særlige krav til det visuelle udtryk. Vi har allerede en god track record på dette område, da vi har leveret til nogle af Danmarks stærkeste brands, som fx Københavns Lufthavn og Pandora.

Fleksibilitet og standard

En integreret del af den digitale arbejdsplads

SharePoint er plug and play, da du allerede har licenser til det som en del af Microsoft 365. Desuden er SharePoint 100% integreret med både AD (Entra ID), så man har SSO i forhold til login og ikke skal have flere konti, samt man kan bruge Word og PowerPoint og gemme direkte i SharePoint som man plejer. Med det nye branding center, kan man også nemt styre sine Office skabeloner centralt og have et centralt billedarkiv, samt håndterer virksomhedens CVI og branding et sted for hele miljøet.

Med SharePoint modern er det blevet nemt at publicere nyheder og andet indhold, samt integrere AI funktioner som en HR assistent eller en compliance bot, der kan hjælpe medarbejderne med hurtigt at finde de oplysninger de søg.

Alt i alt giver et moderne SharePoint Intranet en rigtig god brugeroplevelse uden at man behøver skrive en eneste linje kode.

Hvad en intranetløsning skal kunne

De fleste intranetprojekter går galt det samme sted: der bliver valgt en platform, før nogen har besluttet, hvad forsiden skal vise. En intranetløsning er ikke en liste over funktioner — det er en beslutning om, hvad medarbejderne møder, første gang de logger på om morgenen.

To ting afgør, om det lykkes. Intranettet skal være nyttigt, så medarbejderen rent faktisk får noget fra hånden ved at bruge det. Og det skal være kulturbærende, så det skaber sammenhængskraft på tværs af roller, lokationer og afdelinger — også mellem de kollegaer, der aldrig møder hinanden i hverdagen.

I praksis betyder det seks ting:

  • Nytte i hverdagen. Intranettet skal stille information til rådighed i det øjeblik, der er brug for den, og lade medarbejderen udføre de opgaver, der hører til rollen, direkte derfra: melde en afvigelse, bestille frokost, tilmelde sig et kursus, finde den gældende procedure.
  • Sammenhængskraft. Nyheder, medarbejderprofiler og fælles indhold binder afdelinger og lokationer sammen. Hos LEMAN gælder det både kontoret, lageret og lastbilen. Hos Nukissiorfiit lokationer spredt over hele Grønland.
  • Relevans. Indholdet skal målrettes afdeling og rolle. Ser alle det samme, scroller de fleste forbi.
  • Færre klik. Det vigtigste hører hjemme på forsiden. Derfor bygger vi oftest 1-page-intranet, hvor nyheder og dokumenter åbner uden sideskift.
  • Adgang uanset enhed. Har halvdelen af medarbejderne ingen fast pc, er mobilen ikke et tillæg. Den er udgangspunktet.
  • Vedligehold uden konsulent. Kan redaktørerne ikke selv lægge en nyhed op på to minutter, dør intranettet stille i løbet af det første år.

Intranet til virksomheder: hvad størrelsen betyder

Vi har leveret intranet til organisationer med under 100 medarbejdere og til koncerner med over 27.000. Behovene er ikke bare skalerede udgaver af hinanden — de er forskellige i art.

Antal medarbejdereHvad der typisk skal tilEksempel
Under 100Standardopsætning uden udvikling. Nyheder, arrangementer, genveje, søgning.Tandlægeforeningen
100–500Branding, afdelingssites, personalehåndbog og en søgning der dækker hele Microsoft 365.Vibocold, Kereby
500–2.000Rollebaseret indhold, mobilen først, formularer i Power Apps til selvbetjening.Metro Service, Københavns Lufthavn
Over 2.000Flere sprog, global og lokal kommunikation side om side, personalisering pr. lokation.Demant, Pandora

Fællesnævneren er, at alle fire niveauer kører på den samme platform: den SharePoint, I allerede betaler for gennem Microsoft 365.

29 eksempler fra danske virksomheder

Den hurtigste måde at vurdere en leverandør på er at se, hvad de rent faktisk har bygget. Vi har samlet alle vores intranetleverancer siden 2018 ét sted: 29 organisationer fordelt på syv brancher, med årstal og hvad der konkret blev leveret i hver enkelt.

Blandt dem er Tivoli, Louisiana og Den Gamle By. Rigspolitiet, hvis intranet vandt Intranetprisen 2018, og Søfartsstyrelsen. Københavns Lufthavn og Metro Service, hvor størstedelen af medarbejderne kun har en mobil. Pandora med over 27.000 medarbejdere og Demant i mere end 30 lande.

Se alle 29 intranet eksempler

Hvad koster et SharePoint intranet?

En standard implementering koster mellem 75.000 og 125.000 kr. Det er en fast pris, betalt én gang. Der er intet abonnement, ingen pris pr. bruger og ingen binding.

Der er heller ingen platformlicens at købe. Intranettet kører på den Microsoft 365-aftale, I allerede har, så prisen er alene selve implementeringen.

  • Fast pris, ikke timer. Efter første workshop får I et tilbud, ikke et overslag.
  • Ingen brugerlicenser. Hverken pr. bruger eller pr. måned, hverken nu eller senere.
  • Ingen binding. I ejer løsningen og kan skifte leverandør uden at bygge om.
  • Migrering prissættes for sig, ud fra datamængde og antal kilder.

Spændet er stort, fordi opgaverne er det. Tandlægeforeningen fik et fuldt brugbart intranet på få dage uden en linje udvikling. Et globalt, personaliseret intranet som Demants tog tre måneder. Begge dele er standard SharePoint.

Engangspris eller abonnement

De fleste intranetprodukter på markedet sælges pr. bruger pr. måned, ofte med en fast grundpris oveni. Regnestykket er nemt at lave selv: antal medarbejdere gange prisen pr. bruger gange antal måneder, I regner med at beholde løsningen. Sæt det op mod en fast pris betalt én gang.

Til gengæld skal I selv eje driften. Der er ingen leverandør, der ruller nye funktioner ud automatisk, og skal løsningen videreudvikles, er det en ny opgave. Det er den reelle forskel mellem de to modeller — for nogle er abonnementet det rigtige valg, og det siger vi hellere på forhånd end bagefter.

Hvor lang tid tager det?

Louisiana, Demant, Skive College og Metro Service blev alle leveret på under tre måneder. Demant er et globalt intranet til medarbejdere i mere end 30 lande, så de tre måneder er ikke forbeholdt de små projekter.

Tiden går sjældent med teknikken. Standardmodulerne er sat op på dage. Det, der fylder, er at blive enige om strukturen og få løsningen forankret, så den bliver brugt fra dag et. Derfor bruger vi mere tid på workshops og undervisning end på selve implementeringen.

Har I en exit-strategi for jeres intranet?

Det spørgsmål stiller de fleste først, når det er for sent. Tidligere satte man en ny server op, når intranettet skulle udskiftes. I dag er intranettet en del af den Microsoft 365, der også håndterer mails, dokumenter og Teams — og er bundet til jeres domæne. At starte forfra er ikke en mulighed.

Vi har flere gange overtaget intranet fra in-a-box-produkter, hvor leverandørens kode var vokset ind i resten af Microsoft 365. I de tilfælde bliver migreringen væk typisk dyrere end den oprindelige implementering — blandt andet fordi man ikke ejer løsningen, men lejer adgang til den, så længe man betaler.

Derfor: tre krav, I bør skrive ind i kravspecifikationen, uanset hvilken slags intranet I køber, og uanset hvem der leverer det:

  1. I ejer koden til alt, der bliver implementeret.
  2. En anden leverandør — eller I selv — skal kunne videreudvikle løsningen uden at bygge om.
  3. Alle steder, hvor der arbejdes med data, skal være 100 % standard. For eksempel der, hvor nyhederne oprettes. Kun præsentationslaget tilpasses jeres visuelle identitet — og det kan altid skiftes ud.

De tre krav er grunden til, at vi bygger på standard SharePoint. Ikke fordi det er nemmest, men fordi det er den eneste måde, I kan komme videre på uden os.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi få vores eget design?

Ja. Alle løsningerne følger kundens visuelle identitet — logo, farver, typografi og forsidelayout. Det, vi ikke gør, er at bygge specialkode for at opnå det, fordi det er netop dét, der låser jer til én leverandør.

Skal vi købe licenser til alle medarbejdere?

Nej. Løsningen kører på jeres eksisterende Microsoft 365-aftale. Skal medarbejdere uden Microsoft-licens også have adgang, laver vi en løsning via Power Pages eller en delt enhed.

Vi har allerede et intranet, vi ikke er tilfredse med. Kan I overtage det?

Ja, og det gør vi jævnligt. Air Greenland havde fået et intranet fra en anden leverandør, som de ikke var tilfredse med. Vi overtog det, lavede nyt design og gjorde personalehåndbogen nem at vedligeholde.

Kan vi selv videreudvikle bagefter?

Det er udgangspunktet. Demant og Den Gamle By videreudvikler selv i dag, fordi løsningen er bygget på standardfunktionalitet uden lukket kode.

Virker det for medarbejdere uden en fast pc?

Ja, og det er ofte selve pointen. Hos Den Gamle By, Metro Service og Københavns Lufthavn har en stor del af medarbejderne kun en mobil. Der designes forsiden til mobilen først.

Kan I flytte indholdet fra vores nuværende intranet?

Ja. Wiersholm kom fra SharePoint 2016 on-premise, Norli fra Alm. Brands intranet, Pandora fra SharePoint 2010. I alle tilfælde fulgte historik og indhold med, mens medarbejderne arbejdede videre.

Gå i dybden med de enkelte dele

Skal I længere ned i detaljen, er det de her fire, der er værd at læse:

Proces

Læs om hvordan vi hjælper med at gøre dit IT projekt til en success

01

Indledende kontakt

Tag kontak til os for at høre hvordan vi kan hjælpe med at levere lige præcis den løsning I har behov for. Hvis der er tale om en af vores standard løsninger som fx QMS, Intranet, kontraktstyring eller udvalgte Copilot agenter  giver vi en pris allerede i dette stadie

02

Demo

Få en demo af vores standard moduler og den løsning vi har tænkt os at levere til Jer. Hvis der er tale om en custom løsning, præsenterer vi en AI genereret PoC allerede i dette stadie. 

03

Tilpasning

Med baggrund i vores egne standard moduler og standard komponenter fra Microsoft gennemgår vi på en eller flere workshops hvordan løsningen skal tilpasses til Jeres præcise behov og processer

04

Implementering

Vores implementering er prototype baseret og I vil blive inviteret til at se og evaluere løsningen flere gange undervejs i den tekniske implementering. Når den endelige løsning er godkendt og testet af både os og Jer, vil vi sørge for endelig deployment og overlevering.