Fem gode råd: Sådan vælger I IT-leverandør 

IT-leverandør

Ofte vælger virksomheder IT-leverandør  på baggrund af, hvad de kan og har leveret. Og det er bestemt heller ikke uvæsentlige faktorer. Men det er mindst lige så vigtigt at være opmærksom på, hvordan leverandøren arbejder.  Når vi fortæller potentielle kunder om vores projekttilgang, er det ofte hovedårsagen til, at vi bliver valgt.

1. Fast pris eller estimat

Op mod 90% af alle de estimater, der gives i forbindelse med IT-projekter, ender med at blive dyrere end først antaget. Hvis I får en fast pris, sikrer I, at projektet først er færdigt, når I er tilfredse fremfor, at økonomien bliver styrende. Det vil danne grobund for et solidt samarbejde, hvor jeres IT-leverandør også har et incitament for at komme sikkert, hurtigt og succesfuldt i mål med processen.

2. Møder I dén, der skal lave jeres løsning? 

Så snart der skal overleveres mellem medarbejdere, er der fare for, at væsentlig viden og information går tabt. Man må alt andet lige have de bedste forudsætninger for at forstå jeres egentlige behov, når man har talt med jer.  Derfor har det afgørende betydning, at I taler med den konsulent, der primært skal sidde med jeres projekt.

3. Er løsningen tilpasset jeres behov?

Nogle leverandører leverer såkaldte in-a-box-løsninger, hvor der på forhånd er en opskrift på, hvad I får. Samtidig skal I betale licens. I risikerer derfor at betale for en masse funktioner, I ikke bruger.  Det er essentielt, at I får en løsning, der er 100% tilpasset jer – uden uvæsentlige funktioner, og uden at det bliver dyrere. Tværtimod, skal I kun betale for de funktioner, I rent faktisk bruger.

4. Ejerskab

Hvis I selv ejer jeres løsning, har I fuld kontrol og kan altid skifte leverandør. Det stiller krav til IT-leverandøren, der selvfølgelig gerne vil beholde jer som kunde. In-a-box-løsningerne ejes af leverandøren, så I har ikke mulighed for at søge nye inputs og specialiserede kompetencer.

5. Support

Hos mange IT-leverandører er der en supportaftale, hvor I betaler bare for at have en aftale, og samtidig betaler for de timer, der bliver brugt på at ændre noget. I stedet skal I være opmærksomme på, om det er indlejret i projektet, at I bliver oplært i systemet, så I opnår optimal udnyttelse af løsningen. Og at I naturligvis har mulighed for at ringe og få hjælp, fremfor at betale ekstra blot for at have mulighed for support.

I kan læse mere om vores projekttilgang HER.