Gubra havde brug for et intranet uden overflødige funktioner
Gubra er et biotech-firma i vækst, og med væksten fulgte et behov for at samle vigtig information ét sted for både medarbejdere og ledelse. Mange intranetløsninger kommer med et stort katalog af funktioner, som aldrig bliver brugt – Gubras ønske var det modsatte: et intranet skåret til netop de behov, virksomheden faktisk har.
Det skulle samtidig være tilgængeligt uden forudgående kendskab til webudvikling, så både medarbejdere og ledelse kunne bruge det uden en teknisk barriere.
Et intranet skræddersyet til Gubras behov – ikke mere
Det nye intranet er leveret af Bluedock i tæt samarbejde med Gubra og bygger på SharePoint. Løsningen er tilpasset Gubras image og behov, og der er bevidst ikke tilføjet elementer, virksomheden ikke har brug for. Det gør det nemt og overskueligt for medarbejdere og ledelse at bruge intranettet, hvilket i sidste ende effektiviserer kommunikationen i virksomheden.
Samarbejde på tværs med projektrum og teamsites
Udover at dele vigtige informationer giver intranettet også Gubra mulighed for at samarbejde på tværs af organisationen med et projektrum og teamsites. Her kan medarbejdere tilgå forskellige opgaver og sites, hvor det digitalt er muligt at samarbejde og kommunikere om opgaver.
Dokument-workflow som del af den digitale arbejdsplads
Bluedock har implementeret et dokument-workflow, der gør det lettere at arbejde med dokumenthåndtering og styring heraf. Alle medarbejdere i virksomheden har adgang til dokumenterne, hvilket effektiviserer arbejdet og bidrager til en lettere arbejdsdag og et bedre samarbejde i virksomheden.
Hvem er Gubra?
Gubra er et dansk biotech-firma, som arbejder med fokus indenfor research af overvægt og diabetes. Det har de gjort siden 2008. Navnet Gubra er en forkortelse for de enkelte ord ‘gut’ og ‘brain’, der på dansk betyder ‘tarm/mave’ og ‘hjerne’, som var deres oprindelige forskningsområder.
Gubras intranet er et eksempel på, hvordan vi bygger videre på SharePoints standardfunktionalitet i stedet for at tilføje unødig kompleksitet. Tilpasningen ligger i at fjerne det, virksomheden ikke har brug for – ikke i at bygge noget nyt fra bunden.
Det giver en løsning, der er let at drifte og videreudvikle, fordi den hele tiden holder sig tæt på platformens standardfunktioner, mens dokument-workflowet er det sted, hvor Bluedocks eget modul supplerer SharePoint.