En begynderguide til brug af Microsoft Copilot i SharePoint

Kvinde bruger Copilot i SharePoint på sin mobil

Copilot i SharePoint er den del af Microsoft 365 Copilot, der arbejder inde i jeres SharePoint-miljø. Denne guide er til jer, der overvejer at komme i gang: hvad den kan, hvad den kræver, og hvor grænsen går.

Hvad Copilot kan i SharePoint

Det mest synlige er, at I kan bygge og redigere med almindeligt sprog i stedet for gennem menuer.

  • Oprette sider og websteder. I beskriver, hvad I har brug for, og Copilot laver et første udkast ud fra jeres egne data og jeres virksomheds skabeloner og design.
  • Redigere undervejs. Layout, navigation, billeder og tekst kan justeres i dialog, indtil resultatet passer.
  • Finde og opsummere. Copilot kan lede i indholdet på tværs af biblioteker og give et sammendrag frem for en liste af søgeresultater.

Hvad det kræver

  • En Microsoft 365-licens, der inkluderer Copilot. Alternativt kan I køre på en pay-as-you-go-model og betale for forbrug — en god måde at afprøve behovet før I køber licenser til hele huset.
  • En konto i Microsoft Entra ID (tidligere Azure Active Directory) med single sign-on.
  • De nødvendige tilladelser til de SharePoint-websteder, I vil bruge den på.

Hvor grænsen går

To ting er værd at vide, før I går i gang.

Copilot lærer ikke af jeres brug. Den bliver ikke gradvist bedre til at ramme jeres tone, og jeres feedback træner den ikke. Den slår op i de dokumenter, brugeren i forvejen har adgang til, og svarer ud fra dem. Kvaliteten afhænger derfor af, hvor godt jeres indhold er organiseret — ikke af hvor længe I har brugt værktøjet.

Den arver jeres rettigheder. Er et bibliotek delt bredere, end I tror, læser Copilot det også og svarer ud fra det. Ryd op i adgangene, før I ruller ud — ikke bagefter.

Når standarden ikke rækker

Copilot i SharePoint hjælper den enkelte bruger med det, der ligger foran vedkommende. Skal løsningen forankres i en arbejdsgang — svare ud fra bestemte kilder, følge bestemte regler eller udføre en handling — skal der bygges en agent i stedet.

Er I i tvivl om, hvor I skal begynde, kan I kontakte os for en dialog om jeres behov.

Relaterede Articles

AI Partner: Sådan får en SMV en teknisk AI-partner

Hvad kan standardskabelonen til projektstyring i SharePoint — og hvad kan den ikke?

SharePoint, Planner, Project eller Teams — hvad skal man bruge til projektstyring?

Digitalisering af kvalitetsledelse hos Renta

Grounding og Copilot – arbejde med viden

Hvad er en agent i Copilot? Bag om hypen