Et omfangsrigt teknologiskifte er i gang. Et skifte fra at have servere ”indenfor” huset til at flytte dem over i Microsofts datacenter. Bevægelsen, hvor man overlader alle sine data, programmer og applikationer til nogle andre, kan være et stort skridt for virksomheder.
Hvorfor cloud?
Kort sagt fordi cloud-løsninger er mere dynamiske og sikre. Virksomheder skal ikke stå for at drive og vedligeholde servere, applikationer og systemer. Bekymringer om opdateringer og backup er derfor fortid. Cloud-løsninger er mere sikre, fordi al data ikke ligger på én server, men findes flere steder. Hvis én server går ned, påvirker det ikke jeres virksomhed. Hjemmesider, programmer og applikationer vil stadig køre, og I kan fortsat tilgå al jeres data. Samtidig er det hele også tilgængeligt lige meget, hvor I er. Dét der med at sende mails til sig selv, så man kan arbejde videre hjemmefra, er hermed fortid. Men det kan være svært og måske usikkert at tage den endelig beslutning om at gå cloud-vejen.
Er det nu også sikkert?
De fleste af os genkender følelsen af at være usikker på at ændre på velkendte procedurer. Man vil gerne være helt sikker på, om det nu fungerer. Samtidig er der i nogle virksomheder bekymring for, om det overhovedet er sikkert nok at kaste al data ud af huset og ind i skyen. Men spørgsmålet er, om jeres hus er mere sikkert end Microsoft? Svaret er nej. Microsoft har nogle helt andre midler at jonglere med. De har investeret over en milliard dollars til sikkerhed, og har nogle af de mest kompetente IT-folk i verdenen, der hele tiden arbejder for, at sikkerheden er i top. Det kan de færreste af os andre hamle op med.
Mere end bare en beslutning
Det er ikke nok bare at sige ja eller nej til cloud. Når man har sagt ja, er der et stykke vej endnu. Nogle gange er kulturen og de interne processer i virksomheden tilpasset andre fremgangsmåder, der knytter sig til servere og ikke til skyen. Her skal alle klædes på til nye procedurer, der måske kan effektivisere arbejdsgangen. Og hvordan gør man det?
I kan altid ringe til os, så vi kan spare om, hvordan vi netop migrerer jeres applikationer i skyen. Det vil være med til at give jer en idé om, hvor I kan spare tid, og hvordan det kan gøre en forskel i hverdagen.