Transportvirksomheden LEMAN International har fået nyt globalt intranet til alle ansatte
Uanset om medarbejderen sidder på et af LEMAN’s kontorer, på lageret eller i en lastbil på landevejen, så har de adgang til det nye SharePoint-intranet. Det gør det nemt og simpelt for alle medarbejdere at følge med i virksomhedens aktiviteter.
Intranettet er et “OnePointShop” hvilket indebærer at der på den samme platform kan findes alt man har brug for i et intranet. Det er stedet, hvor alle nyheder, relevante systemer og/eller guidelines kan findes. Løsningen er naturligvis responsiv, så den kan tilgåes fra alle platforme. På den måde kan medarbejderen der altid er på farten også tilgå SharePoint-intranet uden problemer.
Det nye SharePoint-intranet er også tilpasset, så den kan benyttes via Microsofts standard SharePoint og Group APPs, hvilket gør tilgængeligheden og brugervenligheden endnu bedre.
For at sikre at LEMAN’s kommunikationsansvarlige kun skal indtaste nyheder en gang, så kopieres relevante nyheder automatisk til intranettet. Dette sikrer også, at medarbejderne kun skal gå et sted hen for at finde nyheder. På den måde er det hele samlet ét sted i stedet for at være spredt ud på mange sider.
Næste fase af intranettet er migrering af fildrev og personlige drev til Office 365. Det skal altsammen være med til at sikre en moderne, let tilgængelig digital arbejdsplads.
Læs mere om migrering af fildrev her.