SharePoint vs. Teams vs. Yammer – sådan spiller de sammen

SharePoint vs. Teams vs. Yammer

Det kan være svært at gennemskue, hvad forskellen er på SharePoint vs. Teams vs. Yammer. Om hvad der er bedst at bruge hvornår. Det væsentlige her er, at det ikke er enten eller. Det er både og.

Hvad er SharePoint?

SharePoint er en applikation, der typisk benyttes til dokumenthåndtering. SharePoint udgør det, mange forbinder med det egentlige intranet, og muliggør delinger af forskelligt content i organisationen. En af de vigtigste funktioner ved SharePoint er, at det er muligt at integrere til andre apps, fx Yammer eller Teams.

Hvad er Teams?

Teams er en chatbaseret arbejdsplads, der tilbyder arbejdsnoter, chatvedhæftede filer og virtuelle møder i realtid. Filer som du gemmer i Teams gemmes i et begvedliggende SharePoint-site.

Hvad er Yammer?

Yammer er Facebook for virksomheder, der benyttes til, at medarbejdere kan kommunikere sikkert og privat med hinanden. Samtidig kan ledelsen også udsende overordnede beskeder til alle medarbejdere.

Hvordan supplerer SharePoint, Yammer & Teams hinanden?

Faktum er, at disse tre platforme kommer med lignende funktioner, men de har hver især unikke træk, der gør dem forskellige. Derfor er det godt at vide, hvordan de supplerer hinanden.

Kombinationen af Teams og  SharePoint giver mange fordele. SharePoint fungerer som en god platform til det overordnede samarbejde i organisationen, men der mangler det sociale og kommunikative, som Teams og Yammer tilfører.

Teams er det bedste sted at få det daglige arbejde gjort. Du kan samarbejde direkte med kollegaer om dokumenter og føre samtaler i et projektbaseret team. Teams er det overordnede samarbejdsværktøj, mens Yammer er nyttig til at komme med generelle meddelelser og stille spørgsmål på tværs af et bredere publikum, hvor du fx kan tagge en kollega.

I Teams kan brugerne uploade, redigere og gemme filer, der kan deles med resten af teamet.  Hvis Teams er integreret med SharePoint, så lagres filerne her, så de altid er nemme at finde ét sted.