Den mobile arbejdsplads – foredrag med IntraTeam

Den mobile arbejdsplads

Hele fem gange har vi i Blue Dock haft fornøjelsen af at afholde et foredrag om ”Den mobile arbejdsplads” i samarbejde med IntraTeam. Det er vi både glade for og stolte over.

Foredraget tog udgangspunkt i temaet ‘den mobile arbejdsplads’; herunder vores nye portal hos virksomheden CO-RO, som baserer sig på Office 365, SharePoint, Microsoft Azure samt de erfaringer, vi har fået undervejes i processen.

Dagsordenen var:

  • Live demonstration af CO-ROs nye intranet
  • Overvejelser, som man bør gøre sig, inden man trykker på startknappen og går i gang
  • Mulige faldgruber på platformen
  • Hvordan man forener sikkerhed og mobil tilgængelighed
  • Implementering- og integration af Yammer

Et nyt intranet kan bidrage med mange gode ting i processen med at digitalisere din virksomhed. Overordnet set kan et godt intranet bidrage med forbedret kommunikation i virksomheden og en effektiviseret arbejdsdag. På en måde skal intranettet være med til at gøre arbejdsprocesserne mere effektive og gøre det nemmere for alle, der er tilknyttet den mobile arbejdsplads at kommunikere både internt og eksternt.

Et intranet baseret på Office 365, SharePoint og Microsoft Azure bringer mange fordele med sig. En af de funktioner som intranettet kan få tilkoblet er Yammer. Et kommunikationsværktøj der bidrager med en online-platform til intern kommunikation. Tænk Facebook – blot på dit intranet.

Står jeres virksomhed også med overvejelser omkring et skifte til Office 365, SharePoint eller Microsoft Azure? Så kommer vi gerne forbi og holder et oplæg, der kan gøre jer klogere. Ydermere giver vi jer et indblik i CO-ROs- eller en af vores mange andre kunders løsninger.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed? Læs mere her eller kontakt os i dag for et gratis og uforpligtende inspirationsmøde.